Mød Lasse Søby

CERTIFICERET CURL BY CURL CUT™️, STATSANERKENDT MEDALJEVINDENDE FRISØR, FARVE EKSPERT & SALONINDEHAVER.

Lasse Søby – Er professionel frisør & hårstylist, med et hjerte der brænder for kreativitet og kvalitet.

Han er en ægte Århusianer, 7 generations, for at være helt præcis. Udover det er han certificeret i Curl by Curl Cut™️ & specialist i Curly Girl Metoden – herunder stylings- & produktvejledning.

Han er en passioneret frisør med mange års erfaring inden for branchen. Han har den 4-årige frisør uddannelse, som han har taget på AARHUS TECH i Århus og haft æren af at stå i lærer hos Salon Elsebeth Olsen, som igennem 26 år havde HKH. Dronning Margrethe II, når hun var hjemme i Århus. Han blev udlært med en Bronze medalje i April 2016, og er lært op i den gamle ædle frisør kunst.

Han er blevet undervist på forskellige måder og dermed har han udviklet sin egen unikke faglige viden. Igennem hans karriere har han betragtet faget som en livsstil og ikke kun et job. Han betragter det som sit håndværk & et kunstværk, som han bygger videre på.

Han udvikler sin horisont og giver sin viden og færdighed videre til den kommende generations frisører, blandt andet ved at undervise, som vikarlærer på AARHUS TECH 4-årige frisør uddannelse ved lejlighed og uddanne sine egne elever.

Han har øje for detaljer og sans for kvalitet. Han tror på videreuddannelse, på udvikling og at være up to date med de seneste trends.

Hans holdning er, at det at være frisør, ikke bare er at klippe eller farve hår, men visuelt at identificere klientens ansigtsform, hudfarve, hårets struktur og kvalitet og dermed give en oplevelse og en frisure der passer til personligheden og til helheden.

Lasse er derudover Olaplex Ambassadør & dermed expert & certificeret i Olaplex & Officiel forhandler af Olaplex produkter.

En unik oplevelse

Vi er løbende på uddannelser for at holde os opdateret på nye trends og farveteknikker. Det er vigtigt for os at håndværket er i top, og at du altid får en grundig vejlening om din behandling og pleje af dit hår.

Vi yder skræddersyet behandlinger til dig som kunde, i en afslappet atmosfære og med en ærlig og professionel rådgivning, kombineret med en høj faglig viden. Hos os er vores kunders behov altid i fokus, og i samarbejde finder vi frem til den korrekte behandling og de bedste resultater.

Vi er en salon hvor design & håndværk findes under samme tag.